Facilities

Barista

Forestil dig en fremtid, hvor du laver lækker kaffe, sælger hjemmelavede kvalitets kager, brød og andre lækkerier og servicerer vores kunder med et smil på læben

I denne rolle vil du sørge for den daglige drift i vores dejlige og populære cafe, servicere kaffemaskiner, og hjælpe ved at møde serveringer i huset, og mindre opgaver i køkkenet. Du bliver en naturlig del af vores team, der vi hjælpes ad med alle opgaver på kryds og tværs. I vores virksomhed har vi en buddy ordning, der vi sørger for at du som ny bliver ordentligt sat ind i din nye hverdag. Til gengæld sætter vi stor pris på, at du er en kreativ og initiativrig person, der gerne kommer med nye ideer.

Velkommen til Ørsteds kantine i Gentofte

Du bliver del af vores kantine, et team af engagerede medarbejdere, hvor du sammen med dine 35 andre kolleger driver Ørsteds egen kantine videre i bæredygtighed, f.eks. med at sætte økologiske råvarer på dagsordenen, som er den rejse vi er på og som gennemsyrer alt vi laver. Vi arbejder meget fokuseret med sikkerhed og har et ordentligt og sikkert arbejdsmiljø.

I jobbet vil du:

  • passe cafeen, lave lækker kaffe og servicere brugere med et smil på læben
  • indgå i kantine teamet på lige fod med alle i teamet
  • deltage i mødeserveringer i huset
  • servicere kaffemaskiner.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har tidligere erfaring fra et arbejde på en café
  • er vant til at arbejde selvstændigt
  • er udadvendt og smilende
  • er meget serviceminded
  • trives at samarbejde i et team.

Få et job, der gør en forskel

Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

Form fremtiden med os

Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 30 September 2022, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte Tina Larsen, Supervisor of Service and Conference, på (Denmark +45) 99559696, mandage til fredage fra 07:00-14:00 GMT, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Hvis du ønsker at anmode om justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsmønstre eller vurderings- eller interviewprocessen, tager vi med glæde en snak om alternative arrangementer. 

 

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads og i denne stilling kommer du til at arbejde i et on-site set-up

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.